Fra mørkekammer til digital sensor kameraets fantastiske udvikling
Fotografiets historie strækker sig over flere århundreder, fra de tidligste optiske eksperimenter til nutidens avancerede digitale og mobile kameraer.
Jeg vil gerne gennemgå vi kameraets oprindelse og udvikling samt de vigtigste kameratyper, der har præget fotograferingen gennem tiden.
Undervejs ser vi på, hvordan kameraet gik fra at være et videnskabeligt kuriosum til hvermandseje og vi sammenligner moderne kameratyper for at forstå deres forskelle i funktion, billedkvalitet og anvendelse.
Sådan begyndte fotografiets historie
Optikkens grundprincip, camera obscura: Længe før fotografiets opfindelse kendte man til det optiske fænomen camera obscura (latin for “mørkt kammer”). Her projekteres et omvendt billede af et udendørs motiv gennem en lille åbning ind på en flad overflade i et mørkt rum.
Det tidligst kendte beskrivelse af dette princip stammer fra den kinesiske filosof Mozi (ca. 470–391 f.Kr.), som korrekt forklarede, at det omvendte billede skyldes lysets retlinede bevægelse. Også Aristoteles omtalte camera obscura for over 2300 år siden og middelalderens lærde som arabiske Ibn al-Haytham (Alhazen) eksperimenterede med mørkekamre og lysindfald. Disse tidlige observationer lagde det optiske fundament for senere tiders fotografi.
De første lysfølsomme eksperimenter: Selvom camera obscura kunne projicere virkelighedens billeder, fandtes der i starten ingen metode til at “fryse” og bevare dem.
Gennem 1700-tallet opdagede videnskabsfolk dog, at visse kemikalier reagerede på lys. F.eks. beskrev tyske Johann Heinrich Schulze i 1720’erne, hvordan sølvsalte sortnede, når de blev eksponeret for sollys. Problemet var at gøre denne kemiske lysreaktion permanent.
I begyndelsen af 1800-tallet lykkedes det englænderen Thomas Wedgwood at skabe silhouet-billeder ved at lægge genstande på lysfølsomt papir, men han kunne ikke fiksere resultaterne.
Der manglede stadig et gennembrud, før man fik det allerførste rigtige fotografi.
Læs også: Hvad koster en professionel fotograf
De første fotografer og de tidlige kameraer
Verdens første fotografi: Det afgørende gennembrud kom med den franske opfinder Nicéphore Niépce.
Omkring 1826 lykkedes det Niépce at frembringe historiens første permanente fotografi. Han anvendte en kasseformet camera obscura med en tinplade, der var belagt med lysfølsom asfalt (bitumen).
Efter en eksponering på adskillige timer i sollys fremkom et meget utydeligt, men fastbilledet af udsigten fra vinduet i Niépces hjem, kendt som Udsigten fra vinduet i Le Gras. Denne heliografi, som Niépce kaldte sin proces, var verdens første fotografi.
Selvom billedet var svagt og sløret, beviste det, at man kunne fastholde camera obscura’ens projicerede billede ved hjælp af kemi.
Daguerre og talrige detaljer
Niépce indgik i 1829 et partnerskab med landsmanden Louis-Jacques-Mandé Daguerre for at forbedre den fotografiske proces. Efter Niépces død fortsatte Daguerre eksperimenterne og offentliggjorde i 1839 sin egen metode: daguerreotypiet.
Dette var et spejlblankt kobberplade-fotografi belagt med sølv, som efter eksponering fremkaldtes med kviksølvdampe. Daguerreotypiet gav ekstremt skarpe og detaljerige billeder på kortere eksponeringstid end Niépces teknik.
Metoden blev straks et verdensomspændende fænomen: offentligt annonceret i 1839 og hurtigt adopteret af utallige portrætfotografer. Man kunne dog ikke lave kopier af et daguerreotypi, hvert billede var unikt på sin metalplade.
Talbot og negativets fødsel
Parallelt med Daguerre arbejdede englænderen William Henry Fox Talbot på sin egen fotografiske proces. I 1839 offentliggjorde Talbot resultatet: kalotypiet (også kaldet talbotypiet).
Kalotypi-processen benyttede papir negativ og et kemisk fremkaldt positiv, hvilket betød, at man kunne lave flere kopier af samme optagelse, en banebrydende idé.
Talbots fotografier var ikke lige så knivskarpe som daguerreotyperne, men hans negativ-positiv-metode blev fundamentet for al senere filmfotografering.
Med kalotypiet opstod også muligheden for at retouchere i negativet og dermed påvirke det endelige billede.
De tre pionerer Niépce, Daguerre og Talbot regnes tilsammen for fotografiets ophavsmænd og deres tidlige kameraer var store træapparater, der lagde grunden til fotografiets videre udvikling.
Sammenfattende kan man sige, at kompaktkameraet scorer højt på bekvemmelighed, spejlløse kameraer på innovation og størrelse/ydelse-forhold, og spejlrefleksen på det gennemprøvede design med optik og driftssikkerhed. Valget afhænger af brugerens behov: skal det være nemt og let, eller er billedkvalitet og kreative muligheder i højsædet? Og hvor meget udstyr er man parat til at bære på?
Fra glasplader til filmruller
Vådt kollodium og glasplader: I de følgende årtier efter 1840 forbedrede man de fotografiske processer betydeligt.
Daguerreotypiet blev gradvist erstattet af teknikker, hvor kameraet brugte glasplader som negativ. Især kollodium-vådplade-processen, opfundet i 1851, vandt frem.
Her bestrøg fotografen en glasplade med en lysfølsom kollodiumopløsning lige før brug og eksponerede den, mens den stadig var våd.
Vådkollodium-processen gav langt kortere eksponeringstider og mulighed for at fremstille papirprint af glassnegativerne, hvilket var en kæmpe fordel.
Ulempen var, at fotografen skulle medbringe et transportabelt mørkekammer for at fremkalde pladerne med det samme.
Senere kom tørre glasplader med gelatine (1870’erne), som kunne opbevares før og efter eksponering, en stor lettelse, da fotografering dermed blev mindre tidskritisk.
George Eastman og rullefilmen
Den næste revolution kom fra USA. George Eastman opfandt i 1880’erne en metode til at fremstille fleksibel fotografisk film, først på papir og siden på celluloid (plast).
I 1888 lancerede Eastman det første Kodak kamera, en simpel håndholdt boks med et indbygget objektiv og 100-billeders rullefilm.
Kodaks slogan lød: “You press the button, we do the rest”, du trykker på knappen, vi klarer resten.
Kameraet blev solgt præ-monteret med film; når filmen var fuld, sendte man hele kameraet til Kodak-fabrikken, som fremkaldte billederne, lavede nye kopier og genindsatte en frisk filmrulle.
Denne nytænkning gjorde fotografering meget mere brugervenligt for almindelige mennesker.
Fra avancerede plader til hvermandseje
Eastmans opfindelse betød, at tunge glasplader og kemisk ekspertise ikke længere var nødvendige for at tage billeder. Fotografiapparatet blev markant mere transportabelt og billigt.
I 1900 tog Eastman skridtet videre med lanceringen af Kodak Brownie kameraet, et lille, billigt kassekamera til kun 1 dollar.
Brownie-kameraet introducerede begrebet “snapshot” (øjebliksbillede) og blev enormt populært; millioner af eksemplarer blev solgt, og Brownie-modeller fandtes på markedet helt op i 1960’erne.
For første gang kunne almindelige familier nu selv dokumentere deres liv uden at hyre en fotograf. Overgangen fra glasplader til filmruller fuldendte således springet fra fotografiet som noget eksperimentelt til et massemedie.
Kameraets indtog i hverdagen
Med introduktionen af billige, brugervenlige kameraer omkring år 1900 fandt fotografiet for alvor vej ind i hverdagens liv.
Kodak Brownie og lignende kameraer gjorde det muligt for middelklassen, kvinder og børn at fotografere i dagligdagen, på ferie, til familiebegivenheder og andre små og store øjeblikke.
Fotografering gik fra at være et krævende håndværk for professionelle til at blive en udbredt hobby og social aktivitet. Familier begyndte at samle personlige fotoalbums med minder; begrebet feriebilleder og familieportrætter derhjemme blev en del af kulturen.
For pressen og medierne betød det nye folkelige kamera også et skifte. Allerede i slutningen af 1800-tallet var fotografier begyndt at dukke op i aviser og magasiner, men det var ofte iscenesatte studieoptagelser.
I løbet af de første årtier af 1900-tallet blev kameraerne så små og hurtige, at fotojournalistik opstod. Reportagefotografer kunne nu tage kameraet med ud på gaderne og til frontlinjerne i krigstider.
Billeder fra virkeligheden begyndte at præge nyhedsformidlingen, hvilket ændrede den måde, folk oplevede verdens begivenheder på.
Farvefotografi og tekniske fremskridt
Samtidig skete der teknologiske landvindinger. Allerede i 1860’erne eksperimenteredes der med farvefotografi, men først i 1907 kom den første kommercielt succesfulde farvefilm (Autochrome-pladerne).
Gennem 1930’erne og 1940’erne blev farvefilm gradvist forbedret, og efter Anden Verdenskrig blev farvefotografering almindeligt til både hobby og professionel brug.
Også blitzteknologi, lysmålere og bedre objektiver kom til i første halvdel af det 20. århundrede, hvilket gjorde det nemmere at tage klare billeder under forskellige forhold.
Alt i alt var kameraet omkring midten af det 20. århundrede blevet et hverdagens værktøj, lige fra familiefotoet til avisforsiden.
De vigtigste kameratyper gennem tiden
Gennem historien er der udviklet mange forskellige kameratyper, hver med deres unikke teknologi og anvendelse. Nedenfor gennemgår vi nogle af de mest betydningsfulde kameratyper, fra de klassiske analoge filmkameraer til nutidens spejlløse digitalkameraer.
Analogkameraet (filmkameraet)
Et analogt kamera optager billeder på fotografisk film, hvilket vil sige en strimmel plastik med et lysfølsomt kemisk lag.
Når man trykker på udløseren, lukkes lys ind gennem objektivet og rammer filmen. Lyset afsætter usynlige spor i filmens sølvbaserede emulsion, det kaldes et latent billede.
Efterfølgende fremkaldes filmen i mørkekammer med forskellige kemikalier, så det latente billede bliver til et synligt foto. For negative film bliver det fremkaldte billede et negativ (omvendte lys/mørk-værdier), som derefter belyses over på fotopapir for at få det endelige positiv-billede.
Hele denne proces involverer nøje kontrollerede kemiske reaktioner og har været grundlaget for fotografiet fra ca. 1840’erne til begyndelsen af 2000’erne.
Analoge filmkameraer fandtes i utallige formater, fra små håndholdte bokskameraer til store studieapparater, men fælles var, at film og fremkaldelse var nødvendige for at se resultatet af sine fotos.
I dag er analoge kameraer trængt lidt i baggrunden som niche for entusiaster, efter at digitale kameraer har overtaget massemarkedet.
Polaroidkameraet
Et af de mest ikoniske analogkameraer er Polaroidkameraet, der introducerede instant photography.
I 1948 opfandt amerikaneren Edwin Land Polaroid Land Camera Model 95, verdens første brugbare instant-kamera, hvor billedet fremkaldte sig selv få minutter efter optagelsen.
Polaroidkameraet bruger en særlig film, der indeholder alle de nødvendige kemikalier indkapslet. Når fotoet er taget, spytter kameraet et fotopapir ud, som langsomt fremkaldes “af sig selv” foran øjnene på fotograf og motiv.
Dette var en revolutionerende nyhed dengang, man kunne tage et billede og stå med det færdige papirfoto i hånden blot et øjeblik senere.
Polaroidbilleder fik stor udbredelse i anden halvdel af det 20. århundrede, både blandt familier (der nød den hurtige fremkaldelse) og blandt kunstnere og professionelle, der værdsatte Polaroids unikke farvetoner og øjeblikkelige resultat.
Selvom den digitale æra har overhalet teknologien, har Polaroidkameraet fået en nostalgisk revival i nyere tid som et kreativt og sjovt medie både ved bryllupper og fester.
Spejlreflekskameraet (SLR)
Spejlreflekskameraet, på engelsk SLR for Single Lens Reflex, blev det dominerende værktøj for seriøse fotografer gennem store dele af 1900-tallet.
Et spejlreflekskamera er kendetegnet ved et spejl og en prisme indbygget i kamerahuset, som gør, at fotografen kan kigge i søgeren og se motivet direkte gennem objektivet.
Når man tager et billede, vippes spejlet væk et kort øjeblik, så lyset rammer filmen (eller billedsensoren i digitale SLR’er). Fordelen ved dette design er, at man ser præcis det samme billede i søgekameraet, som kameraet optager, ingen parallax-forskel.
Teknologien bag SLR blev udviklet allerede i 1920’erne (f.eks. Rolleiflex TLR i 1928 og Ihagee Exakta SLR i 1933), men det var især efter 2. verdenskrig, at spejlreflekskameraer virkelig slog igennem som det foretrukne valg for både pressefotografer og avancerede amatører.
SLR-kameraer fandtes i mange formater, men 35mm film-SLR’en (f.eks. de kendte Nikon, Canon, Pentax modeller fra 1950’erne og frem) blev en industristandard. Disse kameraer tilbød høj billedkvalitet, mulighed for at skifte objektiver og fuld manuel kontrol over indstillinger, perfekt til professionel brug.
Spejlrefleksens indførelse markerede således en revolution i fotografers arbejde: hurtigere, mere præcis indramning og et væld af udskifteligt tilbehør (optik, flash mv.) gjorde det muligt at tage billeder i enhver situation, som man aldrig før havde kunnet.
Kompaktkameraet
I slutningen af 1900-tallet blev kompaktkameraer meget udbredte. Et kompaktkamera er et lille, brugervenligt kamera ofte med fast objektiv og fuldautomatiske indstillinger.
Fordelen er, at det vejer og fylder meget lidt, man kan nemt have det i lommen og spontant tage billeder uden større forberedelse. Især i 1980’erne og 1990’erne var 35mm kompaktkameraer populære til ferier, familiefester og hobbybrug, fordi de var “pege-og-skyd”-kameraer: man skulle blot sigte og trykke af.
Ulempen ved de billigere kompaktkameraer var typisk, at man ikke kunne skifte objektiv og ofte havde færre manuelle indstillingsmuligheder end på spejlrefleks- og systemkameraer.
Billedkvaliteten var heller ikke helt på højde med de større kameraer, da kompakterne havde mindre film (eller sensor) og simplere optik. Til gengæld var de utrolig nemme at betjene og dækkede de flestes behov, hvis man blot skulle have sit første kamera og tage snapshots.
I 2000’erne blev kompaktkameraerne videreført som digitale kompaktkameraer, men i dag er mange af dem blevet overhalet af smartphone-kameraer. Dog findes der stadig avancerede kompaktkameraer med høj billedkvalitet og zoom, som appellerer til entusiaster der ønsker noget lommekamera ved siden af større udstyr.
Digitalkameraet
Overgangen fra analog film til digital sensor er en af de største milepæle i kameraets historie. Digitalkameraer begyndte at dukke op i slutningen af 1980’erne og især i 1990’erne og de adskiller sig fra deres analoge forgængere ved ikke at bruge film.
I stedet optager de billedet på en elektronisk lyssensor (CCD eller CMOS) og gemmer fotos som digitale billedfiler på et hukommelseskort.
Det allerførste eksperimentelle digitale kamera blev faktisk bygget allerede i 1975 af Kodak-ingeniøren Steven Sasson, men det var først i begyndelsen af 1990’erne, at digitale kameraer kom på markedet.
I 1991 lancerede Kodak sit første professionelle digitale kamera-system, og midt i 1990’erne tog udviklingen fart globalt.
Digitalkameraer fandtes i mange former: fra dyre professionelle DSLR-kameraer (digitale spejlrefleks) til små kompakt-digitalkameraer for forbrugere.
Fælles for dem var den store fordel, at man kunne se sine billeder med det samme på en skærm og tage næsten uendeligt mange fotos uden filmrulle-begrænsning. Desuden eliminerede det digitale workflow behovet for mørkekammer; nu kunne man overføre billeder til en computer og printe eller dele dem med det samme.
Omkring midten af 2000’erne overhalede digital fotografering endegyldigt film, forbrugerne valgte i stor stil digitalkameraer, og traditionelle filmtyper og fotolaboratorier blev gradvist sjældnere.
Digitalkameraet banede også vejen for nutidens smartphone-kameraer, idet sensorteknologien kunne miniaturiseres og integreres i andre enheder.
Spejlløse kameraer (mirrorless)
Den nyeste generation af kameraer er spejlløse systemkameraer, som på mange måder kombinerer fordelene fra spejlrefleks og kompaktkamera.
Et spejlløst kamera (også kaldet et systemkamera) har udskiftelige objektiver og en stor billedsensor som spejlreflekskameraer, men det har intet spejlmekanisme indeni. Det betyder, at søgervinduet i stedet er elektronisk: kameraet viser motivet via sensoren på en lille skærm (EVF) eller den bageste LCD-skærm.
Ved at fjerne spejlet kan kamerahuset gøres mindre og lettere, og man undgår mekanisk spejlbevægelse (hvilket giver mere lydløs fotografering og højere billedfrekvens).
Spejlløse kameraer begyndte for alvor at komme frem efter 2010, først med små sensorer (Micro Four Thirds) og senere i fuldformat-modeller.
I dag tilbyder de spejlløse topkameraer billedkvalitet på niveau med eller bedre end traditionelle DSLR i samme sensorstørrelser. De har også typisk fremragende videofunktioner, hurtig kontinuerlig skydning og avanceret autofokus med ansigts-/øjegenkendelse.
Udfordringen ved spejlløse modeller har været batteritiden (den elektroniske søger bruger mere strøm) og i starten et mindre udvalg af objektiver, men dette forbedres hele tiden.
I disse år er de fleste kameramærker ved at skifte fokus fra DSLR til spejlløse systemer, da teknologien anses som fremtiden. For brugeren betyder det, at man får et kompakt og højtydende kamera med fleksible muligheder, et klart tegn på den fortsatte innovation i kameraverdenen.
Den digitale revolution
Overgangen fra analog til digital fotografering i slut-1990’erne og 2000’erne var intet mindre end en revolution. Hvor man før skulle købe film, begrænse sine skud og vente på fremkaldelse, gav digitalkameraet pludselig friheden til at skyde løs, slette uønskede billeder og se resultatet øjeblikkeligt. Denne demokratisering af processen ændrede fotografers arbejdsgange markant.
Professionelle fotografer kunne nu levere billeder til aviser og magasiner med det samme, uden mørkekammer og amatører kunne eksperimentere uden ekstra omkostninger per billede.
Den digitale revolution påvirkede også kvalitet og efterbehandling af billeder.
I starten kunne digitale billeder ikke helt måle sig med film i opløsning og dynamik, men sensorerne forbedredes hurtigt år for år. Samtidig opstod et væld af software til digital billedbehandling, fra Adobe Photoshop til utallige apps, hvilket gjorde redigering og kreative manipulationer til hvermandseje.
Det at “fremkalde” billeder skete nu på computer i stedet for i kemi. Allerede omkring 2005–2010 var digitalkameraet totalt dominerende på markedet og analoge kameraer blev henvist til entusiastiske nichemiljøer.
Kameraproducenter som Canon, Nikon, Sony m.fl. lancerede nye digitale modeller hvert år, med stigende megapixel-tal, bedre støjreduktion og større skærme.
For fotobranchens økonomi var det en turbulent tid: Firmaer kendt for film (f.eks. Kodak og Fujifilm) måtte omstille sig eller bukke under.
Kodak opfinderen af digitalkameraet, endte ironisk nok i store vanskeligheder, da digital overtog deres traditionelle filmforretning.
Omvendt skabte den digitale bølge også nye muligheder: kameraer blev integreret med printere, online fotoalbum, sociale medier osv. og gjorde fotografering mere integreret med den øvrige teknologi.
Kort sagt ændrede digitalteknologien måden, vi fotograferer og bruger billeder på, fundamentalt.
Smartphone som kamera
I 2000 skete næste store skifte, da det japanske firma Sharp lancerede verdens første mobiltelefon med indbygget kamera. Disse tidlige kameratelefoner havde lav opløsning, men banede vejen for noget stort.
Da Apple introducerede iPhone i 2007, var det klart, at mobilkameraet ville blive en game-changer. Pludselig gik næsten alle rundt med et kamera i lommen til hverdag, fordi det sad i deres smartphone.
Kvaliteten på telefonkameraer forbedredes drastisk år for år, fra et par magre megapixels og ingen flash til nutidens avancerede multi-linse systemer med night mode, optisk zoom og 4K video.
Smartphonekameraets fremmarch har gjort fotografering til en dagligdags vane for milliarder af mennesker. Hvor man før kun tog billeder ved særlige lejligheder, tager mange nu fotos af næsten alt: dagens måltid, en sjov situation med vennerne, notater fra tavlen, eller bare en selfie for sjov.
Antallet af billeder taget globalt er eksploderet i takt med smartphones’ udbredelse. Faktisk estimeres det, at langt de fleste billeder nu bliver taget med telefoner frem for dedikerede kameraer.
De fleste mennesker tager billeder på deres telefon hver dag nu om stunder, hvilket illustrerer hvor integreret fotografering er blevet i vores sociale kommunikation (tænk Instagram, Snapchat m.m.).
En anden revolution med smartphonekameraet er, at det kombinerer kamera og computer i ét.
Telefonerne bruger sofistikeret software til at forbedre billederne automatisk (computational photography, mere om det senere).
Det betyder, at selv små linser og sensorer kan producere imponerende resultater ved hjælp af HDR-sammenføjning, portræt-tilstand (kunstig sløring af baggrund) osv.
Desuden har smartphonekameraet internetforbindelse, så man kan dele sit øjebliksbillede øjeblikkeligt med verden.
Alt dette markerer en ny æra, hvor kameraet ikke længere er et separat stykke udstyr forbeholdt fotografering, men en integreret del af vores daglige liv og kommunikation.
Fotografiet er blevet globalt, øjeblikkeligt og konstant til stede, takket være smartphonekameraet.
Hvad adskiller kameratyperne i dag?
Moderne forbrugere står over for et væld af kamera-muligheder.
Overordnet kan man skelne mellem tre hovedkategorier af dedikerede kameraer:
- kompaktkameraer
- spejlløse systemkameraer
- spejlreflekskameraer (DSLR)
- smartphones
Hvis vi fokuserer på de egentlige kameraer, hvad er så forskellen på kompakte, spejlløse og professionelle systemkameraer?
Her sammenligner vi kort deres typiske egenskaber, billedkvalitet, brugervenlighed og hvem de henvender sig til:
Kompaktkameraer
Små og lette kameraer med fast objektiv. De er nemme at bruge (typisk point-and-shoot uden at man skal tænke på indstillinger) og kan ofte være i en lomme.
Billedkvaliteten er god under gode lysforhold, men de har små sensorer, hvilket kan give mere billedstøj i svagt lys og mindre mulighed for at lege med dybdeskarphed.
Man kan ikke skifte objektiv på de fleste kompakter, og avancerede funktioner er begrænsede på de billigere modeller.
Målgruppen er begyndere og almindelige brugere, der vil have et bedre kamera end telefonen, men uden at slæbe på stort udstyr. (Der findes dog dyre high-end kompaktkameraer med større sensor og manuel kontrol for entusiaster.)
Spejlløse kameraer
Spejlløse kameraer eller også kaldet systemkameraer, disse er nyere teknologier uden det klassiske spejl.
De har udskiftelige objektiver som DSLR, men typisk et mere kompakt kamerahus, fordi spejl og optisk søger er erstattet af en elektronisk søger (EVF).
Billedsensoren i spejlløse kameraer varierer fra Micro Four Thirds til APS-C og fuldformat, ofte samme sensorstørrelser som spejlrefleks, så billedkvaliteten er konkurrencedygtig eller identisk.
Fordele: mindre størrelse (omend mange nye fuldformat spejlløse nu har næsten samme størrelse som DSLR), lynhurtig kontinuerlig optagelse uden spejlmekanikkens begrænsning og fremragende videoegenskaber (mange spejlløse kan optage 4K/8K video). Autofokussen på de nyeste spejlløse er også meget avanceret med f.eks. øje-genkendelse.
Ulemper: lidt kortere batterilevetid (EVF og skærm bruger strøm) og visse modeller kan være små at holde ved med store objektiver.
Målgruppen for spejlløse er bred, fra entusiaster til professionelle og teknologien er fremadstormende som det primære valg for mange, der tidligere ville have købt en DSLR.
Spejlreflekskameraer (DSLR)
Den “klassiske” type digitale systemkamera med spejl og optisk søger. DSLRs har stor robusthed, ergonomi og batterilevetid, hvilket værdsættes af mange professionelle.
De optiske søgere giver et klart, forsinkelsesfrit kig direkte på motivet, hvilket nogle foretrækker til sport og actionfotografering (ingen elektronisk skærm, der kan lagge).
Objektivudvalget til DSLR er meget omfattende, da de har været på markedet i årtier.
En DSLR har ofte en større krop, hvilket kan være en fordel med teleobjektiver (bedre balance) og i forhold til knapper/håndtering.
Billedkvaliteten kan være ligeså høj som spejlløse, da mange bruger samme sensorer.
Ulemperne er, at DSLR generelt er større og tungere og at ny innovation nu primært sker på spejlløse f.eks. får DSLR sjældnere nye objektiver eller opdateringer, da producenterne fokuserer på spejlløse.
Målgruppen er fotoentusiaster og professionelle, der måske har et eksisterende system af DSLR-udstyr eller foretrækker optisk søger og lang batteritid.
DSLRs bliver stadig brugt af mange i dag, men trenden går mod at nye brugere vælger spejlløst for at få den nyeste teknologi.
Hvilket kamera passer bedst til dig?
Når man skal vælge sit første (eller næste) kamera, er det vigtigt at overveje sine behov og sit erfaringsniveau.
Her er nogle råd målrettet forskellige typer fotografer:
For begynderen
Er man ny inden for fotografering, handler det ofte om at finde noget simpelt og motiverende at starte med.
Mange begyndere vil have stor glæde af smartphonekameraet eller et kompaktkamera, da disse ikke kræver teknisk viden, man kan komme i gang med det samme.
Hvis du allerede har en nyere smartphone, kan du lære meget om komposition, lys og motivvalg bare ved at øve dig med mobilen.
Ønsker du et separat kamera, kan et godt lille kompaktkamera til f.eks. omkring 2000 kr. opfylde de flestes behov som første kamera.
Fordelen ved et dedikeret kamera er ofte optisk zoom og bedre ydeevne i svagt lys end en telefon.
Har du som begynder lyst til at lære mere om fotografiens teknik, kan et billigt spejlrefleks- eller spejlløst systemkamera også være en vej frem.
Der findes entry-level DSLR’er og spejlløse kits, som er brugervenlige i auto-indstilling, men som også giver mulighed for at eksperimentere med manuel fokus, blænde og lukkertid, når du er klar til det. For eksempel tilbyder et APS-C spejlreflekskamera til nybegyndere høj billedkvalitet og mulighed for at skifte objektiver, så du kan vokse med kameraet.
Ulempen er selvfølgelig, at det koster mere og er lidt større at slæbe med end et lommeformat kamera. Men for mange nye fotoentusiaster kan en simpel DSLR med kit-objektiv være det der virkelig tænder interessen, fordi man får den “rigtige kameraoplevelse” og ser sine fremskridt.
Kort sagt: Er dit mål primært at dokumentere livets øjeblikke uden bøvl, så start med det du har (telefonen) eller en kompakt. Vil du derimod lære fotografi som håndværk, kan et begynder-systemkamera være en god investering i din læring.
For entusiasten
Den entusiastiske fotograf kender allerede det basale og ønsker bedre kvalitet og flere kreative muligheder. Hvis du er nået hertil, føler du måske dine nuværende redskaber begrænser dig.
Typisk vil en entusiast kigge mod spejlløse systemkameraer eller spejlreflekser i mellemklassen. Disse giver adgang til større sensorer (f.eks. APS-C eller fuldformat), som markant kan forbedre billedkvaliteten, især i svag belysning og for dynamisk omfang.
Desuden får du mulighed for at skifte objektiver og dermed tilpasse udstyret til alt fra landskab og portræt til sport eller makro, alt efter interesse.
Valget mellem spejlløst og DSLR i denne kategori afhænger af præferencer. Mange entusiaster vælger i dag spejlløst for at få det nyeste teknologi, lettere vægt på rejser og ofte bedre videomuligheder.
Men har man en samling DSLR-objektiver eller elsker optisk søger, kan en god DSLR stadig levere varen. Hvad angår mærker, findes der mange kvalitetsmodeller: Canon, Nikon, Sony, Fujifilm, Olympus/Panasonic m.fl. og det kan være en god idé at prøve i hånden, hvilket system man bedst kan lide ergonomisk.
En entusiast vil også drage fordel af at investere i optikken. Ofte betyder et nyt lysstærkt objektiv mere for dine billeders look end at opgradere kamerahuset.
Overvej f.eks. en 50mm prime med blænde f/1.8 til flotte slørede baggrunde, eller en vidvinkelzoom til landskaber, alt efter dine interesser.
Entusiaststadiet handler om at finde dit fotografiske ståsted, og her giver et godt systemkamera dig friheden til at udforske.
Husk også stativ, flash eller filtre kan være relevante udvidelser for at eksperimentere med langtidseksponering, flashfotografering osv.
For den professionelle fotograf
Den professionelle fotograf stiller de højeste krav til sit kamera. Her er pålidelighed, billedkvalitet og funktionalitet afgørende, hver gang.
Mange professionelle fotografer er i disse år ved at skifte fra klassiske DSLR til high-end spejlløse kameraer, fordi de spejlløse nu matcher eller overgår DSLR i kvalitet. De tilbyder banebrydende features (f.eks. elektronisk lukker med 20+ billeder/sekund, realtime øje-autofokus, 8K video med mere).
Alligevel bruger en del pro’er stadig velprøvede DSLR-modeller som Canon 5D/1D-serien eller Nikon D850/D6, da de er arbejdsheste med ergonomi, batterilevetid og robusthed i top, vigtige egenskaber når man står en hel dag og skyder bryllup eller sport.
Som professionel fotograf, vælger man næsten altid fuldformat-sensor for maksimal billedkvalitet. Fuldformatkameraer giver bedre performance i lav belysning og større kontrol over dybdeskarpheden, hvilket er ønskværdigt i f.eks. portræt- og eventfotografering.
Nogle niche-proffer (f.eks. reklame- eller kunstfotografer) bruger endda mellemformatskameraer, der har endnu større sensorer for ekstrem detaljegengivelse men disse er dyre og tunge og bruges hvor det virkelig kræves.
Professionelle har som regel også et bredt udvalg af objektiver: lysstærke primes (f/1.4, f/1.2) og zooms der dækker vidvinkel til tele, samt backup-udstyr i tilfælde af nedbrud.
De kender deres kamera ud og ind og udnytter manuelle indstillinger rutinemæssigt for at få præcis det resultat, de ønsker. For en professionel handler “det bedste kamera til dig” om at vælge et system, der understøtter netop dit speciale fx kunne en sportsfotograf vælge et kamera kendt for hurtig autofokus og skudtakt, mens en bryllupsfotograf måske prioriterer god low-light ydelse og stillegående optagelse.
Kort sagt: Som professionel skal dit kamera være en forlængelse af dig selv. Om det er spejlrefleks eller spejlløst, er mindre vigtigt end at det opfylder kravene til dit arbejde og at du kan stole på det under alle forhold.
Heldigvis har nutidens pro-kameraer nået et niveau, hvor uanset valget får man forrygende billedkvalitet, så valget drejer sig om systemtilbehør, personligt workflow og præference.
Fremtidens kameraer
Til sidst kaster vi blikket fremad: Hvordan ser kameraernes fremtid mon ud?
Teknologiudviklingen står aldrig stille, og flere spændende trends tegner sig allerede:
AI og computergenereret fotografering: Kunstig intelligens er ved at gøre sit indtog i kameraer. Allerede nu ser vi AI-drevne kameraer, der kan genkende motiver (ansigter, øjne, dyr), følge objekter automatisk og optimere indstillingerne efter motivscenen.
I smartphones bruges AI til at forbedre fotos dramatisk fx ved at sammenligne flere eksponeringer og flette dem til ét optimalt billede (HDR), fjerne støj intelligent eller endda foreslå bedre kompositioner.
Fremover vil AI måske hjælpe fotografer med at vælge det bedste skud ud af en serie, rette fejltagelser automatisk (såsom lukkede øjne i gruppebilleder) eller endda generere dele af billedet, man ikke fik med (visse nye kameraer kan fx lave en lille video før/efter fotoet for at sikre, man ikke misser øjeblikket).
Computational photography, hvor software og algoritmer i høj grad skaber det endelige foto, vil fortsætte med at udvikle sig. Vi kan forvente kameraer, der i realtid forbedrer klarhed, skarphed og farver gennem AI-beregninger, måske endda kameraer der lærer af fotografens stil og præferencer over tid.
3D-billeder og nye billedformer
En anden spændende retning er 3D imaging og blandingen af virkelighed og virtualitet.
Allerede nu kan nogle kameraer (og telefoner) lave 3D-scanninger ved at kombinere flere billeder eller via dybdemåling fx til portrætter med dybdeskarphedseffekter eller til 3D-modeller til VR.
I fremtiden kan vi se kameraer, der kan skabe fulde 3D-modeller af omgivelserne relativt let. Dette kan bruges til alt fra virtuelle rundture i ejendomme, museumsgenstande digitaliseret i 3D, til arkæologi og spiludvikling. Samtidig vokser VR (Virtual Reality) og AR (Augmented Reality) frem som nye platforme for billeder.
Måske bliver det almindeligt for fotografer at tage 360-graders billeder eller video, som så kan opleves med VR-briller, så seeren føler, at de er til stede i motivet.
AR kan betyde, at fotografen overlejrer computergenererede elementer på virkelige billeder fx at se, hvordan et møbel vil se ud i et rum via kameraet, før det er der i virkeligheden.
Fremtidens fotografi bliver altså mere interaktivt og rummeligt, hvor grænsen mellem billede og virkelighed kan udviskes.
Droner og nye perspektiver
Kameraer behøver ikke længere være håndholdte. Droner med kamera har allerede åbnet en helt ny vinkel på fotografering bogstaveligt talt fra luften.
Man ser spektakulære landskabs og ejendomsfotos taget med droner, som før krævede helikopter eller fly. I fremtiden kan droneteknologien blive endnu mere udbredt og avanceret, måske med AI-styring så de selv kan følge bestemte motiver eller undvige forhindringer bedre.
Også inden for filmproduktion bruges droner nu rutinemæssigt til kamerakørsler. Vi kan forestille os små, personlige droner der følger en og dokumenterer ens dag (selvkørende kamerafølgesvende).
360°-kameraer er en anden innovation, små kugleformede kameraer der fotograferer hele rummet omkring sig. Disse giver mulighed for at fange en hel scene, som seeren senere kan navigere rundt i.
Kombinationen af droner og 360-kameraer vil uden tvivl give os endnu mere immersive billeder og video fremover .
Forbedret hardware
Selvfølgelig vil selve hardware i kameraer også blive ved at forbedres. Sensorer kan få højere opløsning, bedre lysfølsomhed og måske nye typer som organiske sensorer eller kvante-dot sensorer, der potentielt kan forbedre dynamisk omfang og farvegengivelse.
Objektiver kan få indbygget smarte elektroniske elementer eller variabel optik (der eksperimenteres med flydende linser, som kan ændre fokus meget hurtigt, eller med indbygget stabilisering på nye måder).
Fremtidens kameraer vil sandsynligvis også få endnu hurtigere billedserier (hundredvis af billeder pr. sekund, måske global lukker så man helt eliminerer “rullende lukker”-forvrængning). Og alt imens bliver kameraer mere forbundne: vi vil se bedre trådløs integration, cloud-upload direkte fra kameraet, måske med live streaming funktioner direkte indbygget, alt sammen for at følge med tidens krav om øjeblikkelig deling.
Kameraets rejse
Kameraets rejse fra mørkekammerets dunkle projektion til dagens intelligente digitale øje er intet mindre end forbløffende.
Hver epoke, fra de første kemiske eksperimenter til smartphone-æraen, har gjort fotografering mere tilgængelig og alsidig. Og udviklingen stopper ikke her: Med AI, 3D og andre banebrydende teknologier i horisonten vil måden, vi ser og skaber billeder på, fortsat ændre sig.
Kameraet har forandret den måde, vi opfatter og bevarer vores verden på og det vil det blive ved med. For kommende generationer af fotografer gælder det blot om at omfavne de nye muligheder, alt imens man husker den fascinerende historie og det håndværk, der ligger bag det lille vidunder af et apparat, vi kalder et kamera.